Huset inden renoveringen og forberedende arbejder

Før projektet startede

Sådan så huset ud, da min mor og justinus købte huset. Her er nord/vest siden.

Syd/Øst siden

Udgravning og beton arbejde

Huset havde kun muldgulv da det blev købt, og dette skulle graves væk og klargøres til betongulv. Al grave arbejde blev udført i hånden, da husets skrøbelige vægge ikke ville tåle en udgravning med maskin. Der skulle også laves en dør fra det gamle hus til tilbygningen.

Her er sokkelen støbt til tilbygningen.

Så blev der lagt 200 mm isolering med gulvvarme, fordelt på 5 rum. Værelse, køkken, toilet, stue og entre.

Her er der fuld gang i støbningen af gulvet i tilbygningen.

Efter en hård omgang støbning, samles folket

Det færdige resultat.

billedet her er set fra stuen og ud i entren.

Vestlige gavl.

Inspiriations ture på Færøerne

Dette er bare en opsamling af steder på Færøerne jeg har været for at hente inspiration til projektet.
Og for at give dig(læser) et indblik i den færøske bygge tradition.

Dette billede er tage i Koltur som er en fredet ø, hvor der bor en bonde og hans kone. Koltur er særlig interesant da, den gamle bydel blev renoveret for mange penge. Maersk fonden gav et betydeligt bidrag. Målet var at bevare husene og føre dem til så original tilstand som muligt.
Dette er den ældste type af Færøske huse, sten, græs og så lidt som muligt af synligt tømmer.

Billedet er også fra Koltur. Her kan man se to forskellige stern afslutninger, en med sten og græs(bagerst i billedet). Den mere moderne version (forrest i billedet) er med sternbræt og birk-bark som "inddækning" Alle dele i et færøsk hus har navne. Sternbrættet - Torvhald, Vinklerne der holder sternbrættet - Torvhalds jarn, birke barken kaldes navir.

Her ses beklædning i et tremme hus"kjalli", hvor der er "proppet for sømmene". Jeg fik ikke mulighed for at se om proppen, fungerede som træsøm eller det var for at beskytte sømmet bagved, der muligvis kunne være af mindre god kvalitet.



Jeg beklager billedet ikke vender rigtigt =) Igen er vi i Koltur. Her er sømmet tilføjet en type "træ skive" . Om dette er for at have mulighed for at tætne bedre mod huset ved jeg ikke, men det ser lidt specielt ud. Huset her er behandlet med trætjere(Finsk tjære)

Her kan man virkelig fanget miljøet i det gamle færøske byggeri. Og hvordan at alle bygninger flyder sammen med landskabet

Her er den gamle jernsmede i Miðvági, som ikke er en renovering men en nybyggeri der er bygget efter gamle traditioner.

Indenfor jernsmeden.

Opsamling af drivtømmer

Som nævnt tidligere er det ikke noget sjældent syn på Færøerne, at der ligger drivtømmer ved stranden.

Her er et billede fra "Sugguni" i Kirkjubø, hvor folk har samlet drivtømmer siden tidernes morgen.

Kongsbonden i Kirkjubø Jóanes Paturson støttede projektet med mange stammer. Vigen udenfor Kirkjubø bliver kaldt for "Suggan" og er et af de bedste pladser på Færøerne til drivtømmer.

Búgvi Matras Kristiansen fra Fuglefjord har en  stor del af æren for, at det lykkedes at indsamle 102 stk drivtømmer. Hans utroliga tålmodighed og venlighed gjorde opsamlignsarbejdet til en fornøjelse. Hans gamle lastbil var meget velegnet til formålet og det lykkedes for os, uden de helt store uheld at få bugseret til tunge stammer og i lasten og til bestemmelsesstedet.

Her er det Búgvi Matras Kristiansen i aktion er smuk dag i Thorshavn. Havnefogeden i Thorshavn var meget samarbejdsvillig og gjorde det muligt for os, at en hel del drivtømmer, som var blevet opsamlet i Thorshavn Kommune.  

Efter et par års søgen og med hjælp fra mange mennesker rundt i landet, kom tallet af drivtømmer op på 103 stks. her ligger de samlede á Helvtini, bjergpasset før man kommer til Hellurnar Det vakte stor undren, at så meget drivtømmer var endt oppe i fjeldene i 250 meters højde, og den almindelige opfattelse var, at indsamleren var blevet småskør.

Bearbejdning af Drivtømmer

Efter alt drivtømmeret var samlet sammen tæt på Hellurnar(á Helntini, et bjergpas i 200 meters højde), blev det kørt til Torshavn til opskæring.

På dette tidspunkt sad jeg i Danmark på tegnestuen hos Rørbæk & Møller Arkitekter. Projektet jeg sad med var Nanotech, en moderne kontorbygning for DTU. Mit primærer område var at tegne i Revit Architecture 2014(3D program(erstatningen for AutoCad)) og at håndtere eksterne modeller fra ingeniører.

Mens jeg arbejde med de mest moderne digitale værktøjer man har til byggebranchen i dag om dagen, sad jeg om aftenen og detalje projekterede et hus fra 1856 og kiggede i mine gamle bøger fra teknisk skole der omhandlede træsamlinger. Straffede tapper, franske låse og tegninger af træsøm....
Det var en mærkelig tid at sidde i to forskellige tidsaldre......

Jeg grinede den gang læreren sagde at det skulle tappes sammen på den tekniske skole og spurgte hvornår fa¤#" man skulle få brug for det! Tja, dette er mit andet projekt sammen med min far, der har med gamle huse at gøre!

Nå tilbage til drivtømmeret.

Opskæring

Når træet ankom til Skógrøktina i Torshavn, blev det skåret op af Martin fra Kvívík og Justinus. Dette tog ca, 5 uger, inden alt drivtømmeret var klar til at blive tørret i en tørreovn. Alt blev skåret ca 5-10 mm større end den endelige dimension. Bredden på det der skulle bruges til brædder varierende fra 5 cm til ca 50 cm. mens stor tømmeret var det eneste der var skåret efter en fast dimension.

Det dimensioner vi skulle bruge var:

• Undertag (tróður) - 18 mm
• Brystbeklædning indendørs (brósta viður) - 15 mm
• Beklædning udvendigt (klædningur) - 20 mm
• Stor tømmer - 120 x 120 mm

Den største stamme af dem alle! Lærk, Ø 850 mm, længde 10 meter. Det blev nødvendigt at skære den i to, for at lastbilen som kom at hente drivtømmeret, kunne løfte den. Markeds værdi, ved jeg ikke men jeg ved at der er en grund til at man nok kun bruger massive lærke gulve i de mere "fine" post numre i Danmark.  på billedet, th. Justinus, tv Martin Petersen der arbejder hos Skógrøktini.

Et stort øjeblik for Justinus der har været uafbrudt i 5 uger og skåret drivtømmret op. Dette er den sidste stamme der skal skæres op!

Her ligger en stor del at det opskårne tømmer. Næste trin er optørring/tørkning.

Tørkning

Tørringen af brædderne foregik i Rituvík hos Jákup Joensen, en meget venlig snedker der har en stor hal, som han stillede til rådighed for os. Han sørgede for at styre tørreoven for os i 7 uger. Da var fugtigheden i tømmeret kommet til 12% fra 38% var det klart til at gå i gang med at høvle, fræse og skære.

Så er tømmeret ankommet til Rituvík i snedkerværkstedet hos Jákup Joensen. Her skal det ligge de næste 7 uger til tørkning.

Vinduer og Døre

Snedker Magnus Hammer Olsen, som er snedkermesterens Jákup Joensens tidligere lærling, vil lave vinduerne og dørene med drivtømmer som materiale. Han har allerede lavet køkkenet i det gamle hus og andre opgaver og er faldet for dette miljø. Vi brugte Magnus ekspertise til at sortere det, han skulle bruge til at lave vinduer og døre af. For at sikre de blev udført af det bedste materiale!

På billedet, th,Magnus Hammer Oslen (snedker) tv, Martin Petersen

Høvlning

Som jeg nævnte tidligere blev alle brædder og stortømmer skåret 5-10 mm større end den endelige dimension. Det første til at høvles var stortømmeret, det tog hårdt på høvlbladet, da mange af stammerne var ormspist og er dermed fyld med sand i alle ormehuller, som indvendigt er foret med en skal, som ormen efterlader. Alle stolper blev kørt direkte i tykkelses høvlen(man plejer at afrette så stort tømmer, så man har en lige side til at putte i tykkelses høvlen) Det har den negative side med ikke at afrette har med sig at hvis tømmeret er "buet" forbliver det buet efter det er høvlet på alle sider. Men det har sin charme ;) Dog ikke det nemmeste at arbejde med.

Nogen gange skal der to stærke mænd til at presse tømmeret i gennem tykkelseshøvlen, da tømmeret ikke er så lige.....

Stor tømmer 120 x 120 mm

Der er utrolig stor forskel på vægten i tømmeret. Nogle kan veje  5-6 kg mens andre kan veje op til 40 - 50 kg. 

Dette tømmer skal anvendes til det bærende i bygningen. træet bliver sorteret efter "orm spist" grad, da jeg har valgt at bruge det mest spiste i det gamle hus og det mere rene i tilbygningen, for at skabe lidt kontrast i udtrykket af bygningerne.

Værkstedet hos Jákup Joensen(Snedker mester) i Rituvík som vi har tilrådighed

Justinus og Fríi står ved tykkelses høvlen. 

Her fræses noten til brysttømmeret på stortømmeret.

Lad mig lægge ud og sige jeg ikke er Photoshop haj! men jeg ville bare have "lidt" kontrast i billedet. Dette er det "meget ormspiste" træ jeg har nævnt tidligere. Dette kommer til at blive under-remmen(undur sill) i det gamle hus, da det ikke har den helt store styrke værdi.

Beklædning 20 mm

Beklædningen kommer i den nord, vestlige side til at bestå udelukkende af ormspist lærk. Brædderne kommer til at, komme helt sammen, kun en lille fasning af kanten på brættet.

Befæstelse af lærk er ikke bare lige til. Den indeholder en stor mængde garvsyre som gør at galvaniseret søm(som er det mest sædvanlige at bruge til beklædning) ruster efter få år. Derfor har vi diskuteret om det skal være A4 (syre faste) rustfrie skrue. Der er min personlige mening at det ikke passer sammen med en gammelt hus og de rustfrie søm er ikke det kønneste man har set af søm. Så derfor faldt valget på 4"(100 mm) massive kobber søm! Pris: 17 kr pr. stk.

Her er et stykke lærke beklædning med kobber søm. Jeg blev nødt til at klippe sømmet over for at sikre at sømmet var massivt, da jeg troede at det kun var ydersiden der kobber, men den er massiv. 

Undertag, tróður (18 mm)

Alt under tag er dimensioneret efter det gamle under tag, der er på huset. 

Der er både fyr og lærk der anvendes, Bredden kan varierer fra 50mm til 500 mm. Der er fræst fjer og not i alle brædder.

Her er et godt eksempel af, hvofor folk nok ikke har set det specielle med drivtømmer. Men efter de fleste ser et høvlet ormspist lærkbræt, ændrer de nok mening =) Her er første trin efter det er skåret op fra stammen. Andet trin er at køre brætten gennem en afretter, der sørger for at lave en lige side på brættet. Efterfølgende bliver det skåret på langs. Dette er en krævende proces, da alle bredder måles i bredden for at udnytte brættet mest muligt. der bliver skåret i gennemsnit ca. 3 cm af. Grunden kan være, at det er flækket, råd, bom kant.

Brædderne er høvlet, afrettet og skåret i bredde, klare til fræseren. Her kan man se de forskellige bredder af brædderne.  At være snedker, har jeg fundet ud af. er at være "bunke mester" alt bliver kørt i gennem en maskine derefter i en bunke. dette gøres ca. 14 gange inden det ender der hvor det skal være, (i huset).

Her bliver brædderne fræst, først not, derefter kam. Dvs. de skal to gange i gennem hver gang. Dette er et slidende psykisk arbejde, da det ikke er en maskine hvor styrken afgør hvor hurtigt brættet kører igennem, men hulene i maskinen(det der er ovenover brættet).

Bryst tømmer(Brósta viður) 15 mm

Som med undtertaget bliver bryst tømmeret en blanding af lærk, birk, gran og fyr. Brædderne er høvlet en millimeter mindre end den not i stortømmeret, de skal sidde i.

Her viser Justinus brædderne i sin forskellighed. Fra højre, lærk, rød gran, fyr og til sidst fyr.

Kort om projektet

Huset er tegnet af arkitekt  Mayfinn Norðoy, indehaver af Kontrast arkitekter.

Alt synligt træ i huset bliver udført i drivtømmer fundet på Færøerne. Ikke nok med at huset skal bygges efter gammel Færøsk byggeskik, så skal det også være energivenligt. Tag, vægge og gulv bliver isoleret med min. 200 mm isolering. (Den normale tykkelse i moderne huse, på Færøerne, plejer at være, 200 mm i tag og 150 mm i ydervæg.
Lav energi efter danske standarder bliver det nok ikke, men det bliver energivenligt.

Korte facts:

• 80 % af tømmeret er drivtømmer, der er fundet og bearbejdet.
• Vinduerne af drivtømmer bliver udført som koblede rammer - 1 enkeltlags rude og 1 termo.
• Der er gulvvarme i hele huset.
• Ydervægge i træ bliver krydsisolerede
• Ydervægge i sten- Sten(tykkelse 30-50 cm, 10 cm beton, 20 cm isolering, 10 cm beton, sten(tykkelse 30-50 cm) Total vægtykkelse omkring en meter.
• Brændeovn er koblet på gulvvarme.
• INGEN lister indvendigt!!! ;)
• Laveste højde inde 165 cm!
• Der er sauna
• Alt orginalt træ bliver bevaret!
• Den Nord - Østlige træ facade blive udelukkende udført i lærk med 4" kobbersøm
• Trætagrender
• Alle indækninger bliver udført i kobber(Rester af beklædning af det nye Færøske syghus = genbrug) 
• Største delen af gulvet indvendigt bliver massiv lærk - 28 mm tykt og varierende bredder mellem 50 - 400 mm
• Der er ca. 70 m² synlig stenvæg inde i huset
• Indvendige gavle bliver udført i "meget"orm spist træ
• Al indvendig træbeklædning er ikke sat fast med søm eller skruer men lagt i not.

Huset til venstre er eksisterende hus som er ejet af Justinus og til højre er det nuværende projekt

Sydfacade

Nord Facade

Her er en situations plan over projektet. Huset til højre på tegningen er det igangværende projekt og huset til venstre er huset Justinus købte i 1987 og restaurerede. Billedet til højre er det nuværende projekts stadie inden det blev købt af justinus i 2008.

Situations plan

Plan

Snit

Drivtømmer

Drivtømmer er ofte at se på de Færøske kyster og strande. Mange af disse er blevet brugt som pynt i bygderne rundt omkring på Færøerne, som bænke eller bare som et symbol af vores natur.

Da træer ikke er en naturlig del af den Færøske landskab, har driv tømmeret haft en vigtig rolle når skulle bygges huse i gamle dage. 

I huset som vi er i gang med at renovere nu, kan man se at drivtømmeret er nogle steder skåret op til en mindre dimension, men nogle steder er der blevet brugt drivtømmeret som det blev fundet og er derfor helt rundt. Kendetegnet for drivtømmer i udseende er at rundet i enderne og har som regel ormhuller over det hele.

Der skelnes mellem to typer drivtømmer. Naturligt drivtømmer hvor roden på træet er stadig på stammen og drivtømmer der stammer fra skovindustrien, de er som regel afskårne i enderne og hvis man er heldig finder man en markering(i form af nummerering) skåret i træet.(Billeder af begge kan ses i pdf'en, Drift wood in the Faroe Islands, længere nede på siden).

Justinus har færdes rundt hele Færøerne for at se om det var muligt finde tilpas nok tømmer til et helt hus.

Og efter et par år var tallet kommet over 102 stykker drivtømmer, fra de helt små med en diameter på 8 cm til 90 cm og længder mellem 1 meter til 6 meter. Ud af de 102 stammer blev kun to kasserede på grund af råd!

Efter alt drivtømmeret var samlet, skulle det skæres op i Torshavn, hos den færøske skovstyrelse, Skógrøkt landsins. Tróndur Leivson, som er direktør, have et ønske om at sende prøver af drivtømmeret til Island, hvor man geografisk skulle placere drivtømmerets oprindelse. Det resulterede i at vi, sammen med Tróndur, sendte prøver (ca. 70 stks.) af det drivtømmer der vi havde samlet på Færøerne til Island.

For at få et indblik i analyserne på Island blev jeg inviteret af Tróndur til at tage til Island for at være med i analyserne. I Januar 2013 tog jeg til Island, hvor jeg besøgte den Islandske "Skov bestyrelse", Skógrækt ríkisins http://www.skogur.is/. Der ligger lige udenfor Reykjavík. Der arbejde jeg sammen med Dr.Olafur Eggertson, der har phd i drivtømmer med at analysere prøverne af drivtømmer.

Resultatet af undersøgelsen kan læses her: Driftwood in the Faroe Islands

Justinus Leivson Eidesgaard, journalist, forfatter og livsnyder.

Justinus Eidesgaard. ejer/bygherre

Dette projekt, med restaurering af det først byggede hus på Hellurnar fra 1849 og gen-opbygning af de næst byggede hus på Hellurnar fra 1857 har havt 27 år om at udvikle sig til nu-værende stade.

                             Hvorfor jeg købte det første hus på Hellurnar, faldefærdigt og uden værdi for alle andre mennesker, det ved jeg ikke. Det har noget at gøre med intution og i begyndelsen havde det mere at gøre med, at det kunne være spændende at sætte huset i stand.

Jeg er opvoksen på den anden side af fjorden og Hellurnar for mig var helt fremmed land som barn i min isolerede hjembygd, der var uden forbindelse til omverdenen, undtagen to ugentlige rutebåde.  Måske har Hellurnar havt noget med min udlængsel at gøre.

                             Udsigten fra Hellurnar er for mig speciel, og den giver samme fornemmelse, som når jeg er ude at rejse i udlandet. Jeg er på et fremmed sted, og jeg kan lide den stemmning, jeg kommer i, når jeg rejser.  Hjemstavnen er drømmenes hjem, og der vender jeg tilbage til om natten og det at have et sted så tæt på hjemstavnen uden at være hjemme har været fasinerende for mig.

                             Og siden har tilfældighederne på livets krogede sti ført til, at vi i oktober har to huse på Hellurnar, hvor begge er helt orginale og hvis tilskyndelsen kommer fra et dybt sted i min underbevidshed og bliver synlige i takt med, at dage lægges til mit liv.